Futurist ordbogen

Megatrends, game changers, tabutrolde – hvad er det, vi taler om?
Vi opdaterer ordbogen løbende. Mangler du et ord, så skriver du bare og be’r om at få det forklaret.

Backcasting: Giv den gas med at være bagklog. Backcasting er enhver historielærers hede drøm. Vi dissekerer i fællesskab en historisk event for at diskutere de hårde trends, de bløde trends, hvad der var game-changeren, hvem der så konsekvenserne først, hvad der skete med vedkommende, hvad der blev ødelagt, og hvad der blev skabt.

Blød trend: En trend der er spændende, frustrerende, sjov, spøjs, hypet, irriterende eller på anden måde skaber røre i andedammen. Bløde trends vil ikke nødvendigvis påvirke dig, men repræsenterer livets mange muligheder og verdens mangfoldighed. Bløde trends skal du være imødekommende overfor. Det er især de trends du ikke kan slippe, dem der bliver ved med at poppe op i dit hoved, der er værd at se nærmere på.

Buddy: En arbejdsrelation hvor futurister hjælper hinanden med at træne og finde vej. Buddies hjælper med at opsøge irritation og opleve magiske øjeblikke. Som buddy er din opgave både at rose og supportere, men også uddele losinos/losifis, når der er brug for det.

Cykliske trends: Trends, der ligner nogen vi har set før. Trends gentager ikke sig selv, men de kan godt rime. Som f.eks. miljøbevægelsen og deleøkonomien som minder om 70erne, eller populisme og demagoger som vi har set før 2.verdenskrig.

Diffusions-teori: En metode til at analysere hastigheden hvormed en trendbåret innovation afvises eller slår igennem. Med en normalfordelingskurve illustreres den typiske måde nye ting optages på i en kultur: Innovatørerne introducerer noget radikalt nyt. De første, der hopper på kaldes “hurtige tilpassere”. For at få succes skal det nye opfanges af “det tidlige flertal”, herefter følger “den sene majoritet” og det nye bliver mainstream, når den gruppe, der er sværest at overtale (de såkaldte laggards) står på. Mange innovationer falder i dødskløften mellem “hurtige tilpassere” og “det tidlige flertal”. Sony’s MiniDisc er et godt eksempel. Den var på mange måder er bedre produkt end CD’en, men den fik aldrig tag i det tidlige flertal. For mange innovationers vedkommende er normalfordelingskurven fortid. Den er blevet til en hajfinne.

Eksponentielle trends: Trends, der stikker hurtigt af. Vi overvurderer eller afviser dem på kort sigte og undervurderer dem på langt. De sociale medier bredte sig f.eks. med lynets hast. Computerspil som Pokemongo og Fortnite fulgte samme kurve. Kunstig intelligens, 3Dprinting og unschooling har potentiale til at gøre det samme.

Event: En hændelse, der popper op som en champignon, og som viser at der foregår noget under radaren. At Donald Trump blev valgt i USA er f.eks. ikke en trend, men en event. Festivalen distorition er ikke en trend, men en event. Din opgave er at kunne spotte de de trends, der muliggør events.

Forecasting: I en forecasting sorteres trends i hårde og bløde og nye sammenhænge sættes i spil ift. ens eksisterende udfordringer. Man kan udforske konsekvenserne af de beslutninger man allerede har truffet, vurdere sine blinde pletter samt finde ud af, hvad der vil være en fordel at investere mere i.

Fremtidsbaseret/Fremtidssikret Ideudvikling: Idéer er ikke noget man bare får. Idéer skal skabes. I fremtidsbaseret idéudvikling bruger du morgendagens muligheder til systematisk at skabe gode idéer i en 3-trins raket, der kombinerer nye perspektiver med værdiskabelse og virkelighedstjek. Egner sig især godt til den tidligere fase i et innovationsprojekt.

Futuregraphic: Et visuelt overblik over din fremtid, hvor du mapper hårde og bløde trends og finder ud af, hvad du skal skabe, hvad du skal holde op med, og hvilke nye egenskaber der skal trænes for at opnå den ønskede succes.

Gamechangers: Den trend, der rammer som en klam klud lige i ansigtet. Når du finder din gamechanger rykker fremtiden rigtig tæt på. Journalistikkens gamechanger er f.eks. algoritmer, der skriver bedre, laver grundigere research og tjekker fakta bedre end journalister, mens taxa-chaufførers er de selvkørende biler. Gamechangeren kan udradere ens branche, hvis ikke man opgraderer sin menneskelige dygtighed.

Hype cycle: En kurve der viser en trends forløb, hvis vi glemmer fornuften og lader os rive med. Tænk på alle de hovedløse dot.com investeringer, der blev gjort i internettets ungdom. En hype crasher altid, og efterlader en masse tabere. Den næste fase er aversion mod den tidligere forelskelse, hvilket resulterer i at man bliver blind for, hvor meget trenden stadig er i gang med at forandre.

Hård trend: En trend der med stor sikkerhed vil påvirke dig. Hårde trends er fremtidens vilkår, som du ikke bør tage personligt. Tommelfingerregel: Hvis du spørger “har jeg et valg?”, så er svaret “nej”, når trenden er hård. Hårde trends er f.eks. digitalisering, automatisering, monitorering og det lange liv. Selvkørende biler vil mange i dag betegne som en forhenværende blød trend, der nu bliver hård trend – fordi vi kan begynde at “se” den manifestere sig omkring os.

Lytte højere: At jagte meningen bagved fordomme, grundantagelser og adfærd. At være utrolig god til at opsøge irritation, udholde frustration og kunne rumme kompleksitet. At jagte det meningsfulde og turde stille de dumme, skæve, provokerende og sjove spørgsmål.

Magiske øjeblikke: Den oplevelse inde i dig, hvor du føler at kabalen går op, at dit liv gi’r mening og motiavtionen og energien stiger. En fremtidsvision der indeholder magiske øjeblikke, hvor du konkret forestiller dig, hvor fedt det kan blive, vil være langt mere motiverende end en fald powerpoint præsentation.

Megatrend: En effektfuld trend, der opstår som kombination af andre trends. Megatrends kan både bestå af bløde og hårde trends, men har det særlige karakteristika, at “dem der bestemmer” bliver enige om at den er vigtig. Megatrends er de trends “man tror på”, og virker derfor ofte som selvopfyldende profetier. Urbanisering – at folk over hele verden søger mod byerne – har længe været en megatrend. Verdensledere, byggefirmaer og andet godtfolk behandler urbanisering som en hård trend – som et vilkår – men det er den faktisk ikke. Der er masser af modtrends. Urbanisering kan derfor vendes, hvis “mange mennesker bliver enige om”, at lykken ligger udenfor de store byer. Den spirituelle revolution kunne være et eksempel på en ny fremspirende megatrend.

Metodisk nysgerrighed: At have et åbent, nysgerrigt og udfordrende mindset, og systematisk indsamle observationer for at fornemme nye sammenhænge før alle andre.

Modtrends: En modreaktion på en anden trend. En anti trend til “Always On” er fx “Digital Detox” (at gå offline for en weekend, en uge eller måske bare en aften).

Prognose: Fremskrivning af eksisterende trends, statistikker eller bevægelser. Prognoser starter ofte med sætningen “hvis denne udvikling fortsætter så …”, og så forlænger man kurven. Prognoser laves ofte på vejr, valg og befolkningstilvækst. De giver tit god mening når det kommer til teknologi: f.eks. Moores lov, men skamrides alt for ofte i medierne: “antallet af rugemødre er i kraftig vækst”. Hvilket er sandt hvis tallet på et år er steget fra 8 til 64, men deraf følger ikke at tallet om 1 år vil være 4096 og om 2 år 16.777.216.

Scenarie: En forestilling om fremtiden, der rykker ved dine grundantagelser. Scenarier er fremtidsvisioner, der får dig til at tænke “hvad nu hvis?” og “hvad sker der så?”. Scenarier træner hjernens visionære kapabilitet. Scenarier er beslutningstagernes uforpligtende legeplads. En slags vidensamfundet Schweitz, hvor alt er tilladt og rigtig meget kan lade sig gøre. Scenarier må gerne være ekstreme, udfordrende og sjove at arbejde med.

Spilleregler: Grundantagelser om hvordan verden hænger sammen. Trends udfordrer status quo, og hårde trends udfordrer altid de etablerede magtstrukturer. Vi lever alle i den samme virkelighed, men nogle er bedre til at læse tidens trends end andre – fordi de forstår spillets regler, og derfor hurtigere og nemmere kommer frem til deres mål. Tommelfinger-regel: hvis livet opleves som megahårdt, unfair og det virker som om de andre snyder, så er det på tide at opdatere dine grundantagelser om hvordan tingene hænger sammen.

Stinkefase: Når hjernen har forstået det, men kroppen ikke kan finde ud af at omsætte det til handling. Du kan ikke blive dygtig til noget, hvis ikke du stinker, og når du stinker er du altid bedre end da du var god (fordi du har forladt en komfortzone, du mestrer). I stinkefasen er det ofte entet “hårdt” eller “svært”. Hårdt er når man ikke gider – løsning, klem ballerne sammen. Svært er når du ikke ved, hvad du skal gøre – løsning: spørg en buddy om hjælp eller lav research.

Tabutrolden: Trendens onde fætter. Tabutrolden vogter broen mellem tribal og planetary, og konfronterer dig med din værste frygt. Så grav dybt i kælderen, se din frygt i øjnene og slip den til tabutrolden. Så er du sat fri til at sætte af på din visionsevne og skaberkraft fremfor din frygt.

Trend: En udvikling, bevægelse eller observation, der som en stor eller lille bølge har potentiale til at ændre på den måde vi tænker, føler, arbejder, handler, prioriterer eller oplever verden på. Trends kan være hurtigt overståede, som f.eks. tøjmode, de kan påvirke en gruppe menneskers måde at se verden på voldsomt, som f.eks ledelsesteorien “Lean” og de kan være store og vedvarende som f.eks. bæredygtighed.

Trendmapping: At bringe forskellige trends i spil og konstruktivt diskutere, hvordan deres konsekvenser relaterer sig til ens liv, branche og ønsker for fremtiden.

Trendspotting: Den praktiske udførsel af metodisk nysgerrighed: Når iagttagelser kan samles, defineres og deles i billeder, historier og lyd.

Vision: Visualiseringen af din fremtid – ofte din ønskede version. At være visionær er at kunne forestille sig, at tingene kan hænge sammen helt anderledes end i dag. En vision er hele tiden i bevægelse. En god vision motiverer dig til at arbejde med det du ikke ved, det der ikke eksisterer endnu og skal forhindre dig i automatisk at hoppe til løsninger du kender, og tanker du allerede har tænkt før.

Wildcard: Trends der har en lav sandsynlighed for at ske, men hvis de sker ændrer de verden radikalt. F.eks. hvis videnskaben opnår bevis på at Gud eksisterer. Data-indsamling afslører at mennesker er totalt forudsigelige. Verdens ledere indfører Brutto National Værdiskabelse som afløser for Brutto National Produktet.