Fra fastholdt til frisat

Anne Skare Nielsen er ikke i tvivl. Vores tilgang til arbejde er forandret. Og vi skal ikke tilbage til det, der var. Hun er klar over, at det kan lyde drastisk, men ifølge hende er der kun ét at gøre, hvis din chef får julelys i øjnene ved tanken om igen at kunne samle alle medarbejdere i storrumskontoret fra 8-16 efter sommerferien, og med længsel i stemmen betoner, hvor rart det bliver, når hverdagen igen er, som vi kendte den.

I hvert fald hvis meldingen i samme ombæring får dig til at kaste op indvendigt.

“Forlad jobbet” siger Anne Skare Nielsen:

“Vi har alle sammen smagt den forbudne hjemmearbejds-frugt, og rigtig mange trivedes med det. Det er utopi at tro, at vi kan vende retur som før,” siger hun:

“En chef, som mener det, mener også, at han ejer dig og din tid.”

Anne Skare Nielsen er fremtidsforsker og lever af at spå og rådgive om den fremtid, vi står overfor og opfange tendenser, før resten af os øjner deres komme.

Ifølge hende er der et før og et efter corona i vores tilgang til arbejdskultur og til at være medarbejder, og virksomheder, som indser dette og tilpasser sig det, vil vinde kapløbet om fremtidens arbejdskraft og talenter.

De, som hænger fast i det gamle, vil til gengæld blive hægtet af og valgt fra, mener Anne Skare Nielsen:

“Kom ind på arbejde, siger de, men er løbet tør for gode argumenter. Hvorfor, kan man spørge, og de vil ikke kunne levere et tilfredsstillende svar. Jeg har lige hørt en chef citeret for at sige, at “folk skal komme tilbage, for jeg vil ikke have øde kontorlandskaber -”

“- Hvad?! tænkte jeg. Det lyder jo, som om medarbejdere er interiør på lige fod med møbler og planter.”

De seneste fem år har Anne Skare Nielsen ventet på, at folk ville gå digitalt, og at hjemmearbejdspladser ville blive normen, og hun troede, at det ville ske som et led i den bæredygtighedstankegang, der længe har fyldt mere og mere i vores bevidsthed.

I stedet blev coronavirus IT-chef og krævede, at vi alle kom online nu, og dermed er kimen til et bedre samfund og et bedre liv for den enkelte lagt, mener Anne Skare Nielsen:

“Vi er nogle skvat, hvis ikke vi prøver at ryste posen nu og gøre det bedre,” siger hun:

“Lige nu har vi en kæmpe mulighed for at omkalfatre vores samfund og skabe det arbejdsmarked, den verden, og det liv, som vi faktisk ønsker os. Vi kan vende urbaniseringen og få folk til at flytte fra storbyerne og ud i landdistrikterne i stedet, for vi har fået en bevidsthed om, at vi ikke behøver at rende rundt i et hamsterhjul og tjene penge til en høj husleje, to biler og et fitnessabonnement. Vi har opdaget, at hey, jeg kan rent faktisk sidde i mit sommerhus på Sydfyn og arbejde, så hvorfor pokker skal jeg ligge og pendle ind til et job i Aarhus, Odense eller København?”

De første kritiske røster fra medarbejdere, som ikke ønsker postcorona-hverdagen retur, har allerede meldt sig rundt omkring i verden, og iagttagere af arbejdsmarkedet mener kun, at vi har set begyndelsen.

Eksempelvis har flere tusinde ansatte i IT-giganten Apple underskrevet en protest mod i fremtiden at skulle indfinde sig på kontoret tre gange ugentligt, ligesom nogle har taget konsekvensen af ledelsens udmelding og sagt deres stilling op.

»Det sidste år har vi virkelig været i stand til at udføre det bedste arbejde i vores liv for første gang uden de udfordringer, som daglig pendling til kontorer og storrumskontorer uundgåeligt medfører, alt imens vi stadig er i stand til at tage bedre vare på os selv og menneskene omkring os,« skriver de i et brev til ledelsen med henvisning til, at Apple-koncernen kun har oplevet fremgang under pandemien.

Det er især den yngre generation på arbejdsmarkedet, som har opdaget, at det ikke er særligt rart, at chefen ejer ens tid, og lægger an til et opgør med det, vurderer Anne Skare Nielsen.

Fra fastholdt til frisat, kalder hun tendensen.

“Det er ikke særligt lang tid siden, at man fik et guldur, når man gik på pension som et symbol på, at nu fik man tiden tilbage. Underforstået, at din tid er din chefs, så længe du er på arbejdsmarkedet. Hvor det for tidligere generationer skabte tryghed, er det nærmere klaustrofobisk for de nye årgange, som - i modsætning til deres forældre og bedsteforældre - ikke mangler noget. Alle basale behov er opfyldt, og de bliver ikke gladere af at købe mere,” siger Anne Skare Nielsen, som også har en forventning om, at flere vil begynde at vende 37-timers ugen ryggen.

Vi har nemlig kollektivt og på samme tid opdaget, at vi kan få det samme fra hånden på færre timer, når vi sidder uforstyrret på hjemmekontoret.

“Jeg tror, at vores børn kommer til at grine ad, at vi alle sammen mødte ind på det samme tidspunkt og blev hængende i 37 timer, som om det var det magiske tal, der skulle til for, at man kunne løse sine arbejdsopgaver. Jeg ønsker i hvert fald for mine børn, at 8-16 mandag til fredag dør, og at vi begynder at tænke i opgaver i stedet for tid,” siger hun:

“Det vil være et særdeles fint skridt ind i fremtiden, at vi ikke skeler til, om man bruger 37 timer på sin opgave, men om den bliver løst tilfredsstillende.”

Det stigende behov for at tage tiden tilbage fandtes allerede, men corona har forstærket det, mener Anne Skare Nielsen, og i dag er det blevet tydeligere for flere, at de vil råde over egen tid.

Vi er blevet meningssøgende, og det rumsterer i mange af os, hvordan vi bruger tiden - livet - bedst muligt, og for mange er svaret ikke længere på kontoret, fortæller hun.

“Den helt store trend i tiden hedder fra mere til bedre. Vi er på vej væk fra den Matadorspil-agtige måde at leve på, hvor samfundet sætter en spilleplade op for den enkelte, og så gælder det ellers bare om at køre hurtigt rundt og holde hjulene i gang i sin plastikbil og få bygget et hus,” siger Anne Skare Nielsen:

“Vi har længe målt i mere, længere, større og hurtigere, men nu har vi opdaget, at mere ikke nødvendigvis gør os gladere. En medisterpølse bliver ikke ti gange så lækker af at blive ti gange så lang, et hjem bliver ikke et hyggeligere sted at opholde sig af at få en tilbygning, og hvis du roder i dit køleskab er løsningen ikke nødvendigvis at købe et større. Derfor er flere begyndt at spørge, om det egentlig er tryghed for mig, at jeg sælger min tid og til gengæld får alle de her ting.”

Hvad vil vi bruge al den tid på, vi får, hvis vi ikke vil arbejde, som vi har gjort?

“På noget, der er meningsfuldt for den enkelte. Nogle ved endnu ikke, hvad den mening er, men trænger blot til en pause. Til at mærke efter. Rigtig mange mennesker lever for at holde ferie, og det gør man, fordi ens job er lort, og man bare glæder sig til at have en stund for sig selv, hvor man kan gøre, hvad man har lyst til. Så det er det, folk kommer til - at gøre det, de har lyst til. De kommer til at være kreative, lave mere frivilligt arbejde og dyrke deres hobbyer,” siger Anne Skare Nielsen.

Er det ikke et brud med samfundskontrakten?

“Jo, det er det, men det er ikke nødvendigvis negativt. Der er en tendens til at tro, at hvis blot vi går på arbejde og aftjener vores værnepligt over for samfundet, skaber vi produktivitet og holder hjulene i gang. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen længere, for der findes masser af mennesker, som møder ind hver dag og ikke laver en skid.”

Opgaven i fremtiden bliver i stedet at aflære, hvad vi tror, er værdifuldt, og i stedet indse, at samfundsværdi er mange ting og ikke nødvendigvis kan måles i kroner og øre.

“Hvis vi skulle aflønne vores frivillige her i landet, ville Danmark gå konkurs i morgen. Er frivillighed noget værd for samfundet, kan man spørge - ja, det er det i høj grad. Har det værdi for samfundet, at man passer sine egne børn? Ja. Har det værdi, at man er med til at fjerne skrald fra havet på World Ocean Day? Ja, for pokker,” siger Anne Skare Nielsen:

På samme måde kan eksempelvis færre stresssygemeldinger, færre skilsmisser, mindre forurening og mindre forbrug vise sig at blive afledte effekter, hvis stadig flere borgere opgiver at arbejde på helt traditionel vis.

“Jeg er ikke i tvivl om, at vi får et meget bedre samfund, i jo højere grad folk får lov at styre deres egen tid.”